HUB1
Kay Fiskers Plads 10

På Kay Fiskers Plads – en af Ørestad Citys mest prominente adresser – har vi bygget Skandinaviens mest ambitiøse kontorejendom, HUB1. Den sætter nye standarder for, hvordan det skal være at gå på arbejde.

Erhvervsejendommen, som er tegnet af Vilhelm Lauritzen Architects, er på hele 65.000 m² . Vi har indrettet den med byliv i stueetagen – torve, butikker, mødecenter, café og restaurant, motionscenter m.v. – så den fremstår som et kraftcenter af liv i Ørestad City.

 

Se ledige erhvervslejemål

Gør arbejdslivet nemmere

I HUB1 skaber vi de optimale rammer for jeres arbejdsliv. Fra det pulserende liv i stuen til de fleksible kontorlokaler, vi har indrettet til jeres behov.

Med i lejemålet får I en række fleksible muligheder, moderne tekniske installationer, et rigt udbud af fællesfaciliteter og talrige skræddersyede serviceydelser. Kort sagt, får I rammer, som er skabt til ét formål: at inspirere jeres virksomhed og medarbejdere til vækst og innovation.

Føl jer hjemme

Vi indretter med erfaringer fra både vores øvrige ejendomme og fra udlandet. Derfor kan I fx forvente et mødecenter med mange muligheder fra uformelle mødenicher til auditorium og med en særskilt Tenant lounge.

Når sulten melder sig, kan I sætte jer godt til rette i restauranten, eller shoppe lidt rundt i vores food court og food stores og lade jer friste af dagens store, varierede udbud. Kvaliteten er i trygge og kyndige hænder hos Madkastellet. Der er fokus på jeres velvære, lige som der er i det store område med motions- og sundhedscenter. Her kan I træne selv, på hold eller med personlig træner. Vores fysioterapeuter og læge er også klar. På vej hjem kan I fx hente tøj i renseriet og aftensmad to go og nyde en kaffe i cafeen. Trænger bilen eller cyklen til kærlig pleje, sørger vi også for det.

Nyt erhvervscentrum i Ørestad City

  • Op til 65.000 m2.
  • 13 møderum med kapaciteter fra 8 til 30 personer
  • Auditorium med plads til 115 personer
  • Eventplads
  • 10 uformelle møde-lounges
  • Catering a la carte og to-go
  • Food court
  • Food stores
  • Spiseplads til 650 samtidigt spisende gæster
  • Bemandet receptions- og servicetjeneste
  • Mulighed for konferencer og receptioner
  • DNGB guld-certificering og energimærkning A

Få et uforpligtende forslag til jeres indretning

Det kan være svært at visualisere, hvordan en indretning kan se ud. Derfor tilbyder vi at hjælpe med et konkret forslag. Først får vi kortlagt jeres ønsker og behov, fx om I primært vil arbejde i åbent kontorlandskab, i cellekontorer eller en kombination. Vi taler med jer om de typiske arbejdsdage, og fastlægger jeres behov for fx stillezoner og fokusrum, samt om I vil have lounge- og touch down-områder, fordi I arbejder aktivitetsbaseret. Skal I bruge egne mødelokaler, får vi også dem med i forslaget. Vi er naturligvis klar til at dele ud af vores erfaring og komme med gode råd.

En af fordelene ved at flytte ind i HUBNORDIC er, at vi kan tilpasse jeres lejemål på tværs af etager – og vores tre naboejendomme, hvis I en dag skulle få brug for det i forbindelse med en løbende tilpasning af lejemålets størrelse. Vi kan højst sandsynligt få jeres nye fremtidige behov indpasset i én af HUBNORDIC-ejendommene, så det ikke bliver nødvendigt for jer at gå på kompromis med den høje standard. Vil I høre mere om de mange muligheder og få en uforpligtende indretningsplan, så kontakt os.