Downsize med opgradering

De senere år har arbejdslivet og kontorlandskabet udviklet sig. Nye behov er kommet til, og samtidig er der stigende krav om optimeringer.

Hvis du overvejer, om I kan finde noget mere optimalt, så har vi samlet et par råd til, hvordan du både kan skære ned og gradere op.

Hvordan kan vi det? Jo, HUBNORDIC er tre naboejendomme, og det betyder, at vi kan tilbyde dig endnu mere på tværs af ejendommene. Fx kan du frit vælge, hvor du vil spise, for vi har forskellige menuer i ejendommene. Vi behøver heller ikke lokaler til frisør og massør i alle tre, men kan så bruge pladsen på renseri, motionsrum osv.

Råd #1 Spar på goderne. Brug vores

Hvis I gerne vil optimere, hvorfor så afsætte kvadratmeter i lejemålet til fx bordfodbold, når I kan spille det og bordtennis i vores fællesarealer?

Der er heller ikke grund til at tilknytte renseriordning eller massør, og I får tilmed motionsrum oveni også. I kan altså stadig forkæle medarbejderne med en række personalegoder.

Råd #2 Spar plads. Brug vores fællesarealer

Vil I indrette jer til de nye behov om mere fleksibilitet? Så behøver I ikke at bruge plads på det i lejemålet. Vi har lounges m.m., hvis I gerne vil have et break og holde møde et andet sted, eller selv sidde og fordybe sig.

I behøver heller ikke at indrette bad til cyklende kollegaer, det har vi allerede.

 

Råd #3 Drop mødelokaler. Brug vores

Fysiske møder er centrale for virksomhedens kultur og udvikling, men måske har I ikke brug for så mange store mødelokaler i det daglige?

Her har vi velindrettede mødecentre, hvor I kan vælge på tværs af de tre naboejendomme, så der vil altid være noget, der passer til jeres formål fra små møderum til auditorier.

Råd #4 Styrk kulturen. Brug vores tilbud

Stadig flere virksomheder ønsker at styrke deres kultur, nu hvor hjemmearbejde vinder frem. Her kan vi også hjælpe. I kan fx hygge med bordfodbold, bordtennis eller brætspil på Legepladsen, eller dyrke motion sammen i vores motionsrum. I kan vende ugen til fredagsbar på Loftet, i  Sportshubben eller bare nyde en kaffe i en af vores cafeer.

Derudover byder Ørestad også på mange muligheder for fælles aktiviteter. Nordisk Film biograf og Royal Arena er tæt på. Skal det være mere fysisk, kan man spille padeltennis 100 m fra HUB1, cykle på Kalvebod eller Amager Fælled eller dyrke de mange tilbud som fx beachvolley i Byparken.

Råd #5 Let arbejdslivet. Brug vores tilbud

Glade medarbejdere er gode medarbejdere, og vi har indrettet os med en del tilbud, der kan lette deres hverdag. Her er parkeringskælder med tørvej til cykler og biler samt el-lader til bilen. Du kan få renset tøj, leje en kjole, og gå til frisør eller massør i løbet af dagen. Og efter en tur i motionslokalet kan du tage mad med hjem. Mangler du en buket blomster, lidt vin eller en værtindegave? Så har vores butikker også det.