Hvordan skaber man gode rum?

Spørger man vores to eksperter Didde Højlund og Peter Holst Henckel, skal man begynde med at stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor skal vi have det her rum? Hvad skal det kunne?

De fleste rum kan have mange forskellige funktioner og kvaliteter. Taler vi om for eksempel møderum, kan det være, at du skal bruge rummet til et kort møde, en lille pause, eller fordi du vil arbejde i enerum eller bare lige skal samle tankerne om en e-mail eller et onlinemøde. Du kan også have brug for diskretion, en lukket dør eller bare en uforstyrret krog. I den situation vælger du ofte et rum, som passer til det, du skal. Hvis du har valgmuligheden vel at mærke.

Når rum faciliterer

Rum kan ikke løse opgaver, men de kan hjælpe løsninger på vej. De kan sætte en ramme, og ifølge vores eksperter gerne opfordre til en bestemt adfærd, men ikke diktere en bestemt følelse.

I mødecentrene kan du for eksempel vælge lokaler, hvor I sidder over for hinanden eller rundt om et bord, og det giver forskellige dynamikker. Rummet belysning betyder også meget. Skal det være hyggeligt, effektivt og skal det have dagslys og udsigt?

Peter Holst Henckel bemærker, at kontormøderum ofte bliver lidt neutrale, og det er måske ikke det mest befordrende?

Inspirationen til mødenicherne i HUB1

Har du været i HUB1, har du sikkert bemærket de otte mødenicher, der er frit tilgængelige og indrettet til uformelle møder uden lukkede døre. Her kan du for eksempel sidde i en dagligstue, et køkken, en togkupé eller holde dit møde på en pub.

Ideen til de populære møderum var at skabe rum, som man betragtede som filmsets med klare individuelle kvaliteter og identiteter. Processen var, at de to eksperter sammen med KLP Ejendomme definerede, hvad rummene skal kunne, og hvilken stemning de skal give.

Find dit møderum i vores tre mødecentre

Hver af de tre hubs i HUBNORDIC har sit eget mødecenter med flere rum i forskellige størrelser og indretninger. Nogle kan kobles sammen, i nogle kan du have forskellige opstillinger og så er der en del faste.

Som lejer i HUBNORDIC kan du booke møderum og auditorier på tværs af de tre hubs, så er det store mødelokale booket i din egen hub, kan du nok komme til i en af de andre.

Mødelokalerne i HUB1 på Kay Fiskers Plads driver vi på kommercielle vilkår, og det er derfor muligt at booke mødefaciliteter her, selv om du ikke er lejer.