Gunstigt nærvær

Der er forskel på et kontor og så en god arbejdsplads. Det sidste opstår først, når man tilsætter mennesker og deres erfaring. Og nærvær.

Vi er mange, der gerne vil hjælpe jer til at skabe en god arbejdsplads. Og vi har også selv kontor i HUBNORDIC, så vi er tæt på jer i det daglige. For nogle gange er det nemmere lige at kigge forbi, end at forsøge at løse noget over telefon eller mail. I kan få hjælp hos vores ejendomsfunktionærer og driftschefer, hvis der fx skal justeres på køling, varme eller ventilation.

Fordi vi selv er i HUBNORDIC, kan vi hver dag se, hvordan de mange faciliter og services bliver brugt. Ja, vi bruger dem selv – fra madordning til massage og motionsrum, og dermed ser og hører vi om jeres behov, før de dukker op i en statistik.

 

 

Fra kontorplads til arbejdsglæde

En arbejdsplads er mere end skriveborde, skærme og siddepladser. I hvert fald hvis den skal skabe arbejdsglæde hos dem, der bruger den.
Det ved vi i HUBNORDIC –og det ved vores indretningsarkitekt Nanna.

Når hun har jeres ønsker til kvadratmeter, antal mødelokaler, stillezoner osv.,  er hun klar med faglig sparring, så I kan skabe rammer, der fordrer kontorets kultur og kreativitet. Både i løbet af arbejdsdagen, og når uret viser fyraften.

Få tre tips til at skabe gode rum på kontoret

Tal og erfaringer giver god service

Vi kan meget med data og software. Vi kan booke mødelokaler og forplejning selv med få klik. Men når det bliver rigtig vigtigt, har vi også brug for rigtige hænder til at sætte stolene, så intet falder mellem dem.

Derfor har vi vores hospitality manager Pia, som tidligere har styret store konferencecentre. Og derfor bliver din arbejdsdag formentlig lidt bedre, når hun sørger for, at alt går op i en højere enhed til dit vigtige møde.

Se mere om vores mødecenter

Køkkenchefen forkæler ud fra data og dialog

Når du nyder din frokost, er opskriften egentlig ret simpel: indsigt tilsat udsøgt håndelag.

Madkastellet analyserer brugernes daglige input via Foodback og trafikmålinger. Det samlede billede og de små kommentarer krydrer de så med egen knowhow, topper med årtidens råvarer og serverer med godt værtskab. For de ved efterhånden, hvis du er fx glutenallergiker, helst vil undgå koriander, eller bare gerne vil have en ekstra stor portion.

Læs mere om vores catering

 

Se, hvad vi har til jer

I er altid velkomne til at komme forbi til en fremvisning, så tager I bare fat i os.

I kan også starte med at se, hvad vi har af ledige lejemål, eller prøve vores beregner, for at finde ud af, hvor meget plads, I har brug for. Hvis I vil, kan I med det samme få tilsendt et foreslag til, hvordan I kan sidde. Vi kan også udarbejde et særligt til jeres ønsker og behov, når vi har hørt fra jer.

Se vores ledige lejemål

Prøv vores beregner og få tilsendt testfit